Kreds 143 - en del af Danmarks Lærerforening

Hoved-MED

Forretningsorden for Hoved-MED

Pexels Jessbaileydesign 1764436

Forretningsorden for Hoved-MED

 

Formand, næstformand og sekretær

  1. Kommunaldirektøren er formand, medarbejdersiden vælger en næstformand og HR-chefen er sekretær.

 

Møder

  1. Der afholdes fire ordinære møder pr. år. Mødedatoer fastlægges for et år ad gangen. (Se også Hoved-MEDs årshjul).
  2. Der kan desuden afholdes møde i Hoved-MED når formanden eller næstformanden finder det nødvendigt.
  3. Indkaldelse til mødet sker normalt med tre ugers varsel.

 

Dagsorden og referat

  1. Forslag til dagsorden skal rettes til formanden eller næstformanden senest to uger før mødet.
  2. Dagsordenen udarbejdes af sekretæren og udsendes 10 dage før mødet.
  3. Sekretæren tager referat af mødet, som udsendes til medlemmerne efter godkendelse af formanden og næstformanden.
  4. Indkaldelse og udsendelse af dagsordener og referater sker elektronisk (via mail eller eDagsorden).
  5. Dagsordener og referater gøres generelt tilgængelige ved at de lægges på intranettet.
  6. Referatet godkendes endeligt i næste møde.


Andre forhold

  1. Udgifter til møder afholdes af HR-afdelingen.
  2. Møderne afholdes fortrinsvis i arbejdstiden.
  3. Medarbejdersidens mulighed for at udtale sig inden der træffes beslutninger, kan undtagelsesvist opfyldes alene gennem aftale med næstformanden.


Forretningsordenen er godkendt på det konstituerende møde i Hoved-MED den 13. juni 2007.

 

Årshjul for Hoved-MED og Fælles-MED-Skole, samlet. 

Senest redigeret august 2012.

 

Hoved-MED har systematiseret sit arbejde, så det bliver mere gennemskueligt hvad der skal arbejdes med, så alle relevante emner bliver behandlet, så der bliver en tidsmæssig og tematisk sammenhæng i Hoved-MEDs drøftelser, en bedre forberedelse af møderne og så der bliver en bedre kommunikation og sammenhæng mellem MED-organisationens niveauer.

 

  • Der afholdes fire møder årligt. Møderne holdes som hovedregel kl. 12.00-17.00.
  • Hvert møde har en ordinær del og en temadel.
  • Den ordinære dagsorden indeholder punkter om godkendelse af referat fra sidste møde, aktuelle punkter til behandling i udvalget, samt et fast punkt om økonomi. Alle møder afsluttes med en evaluering af mødet og planlægning af næste møde, herunder aftale om inddragelse af fælles-MED og lokal-MED i næste mødes tema.
  • Temadelen handler om de aktuelle temaer, som er vist i årshjulet herunder. Temaerne beskrives kort nedenfor. 
  • Der afholdes desuden årligt møde med Økonomiudvalget i august.
  • Mødeplanen for det kommende år fastlægges på mødet i september for at fælles- og lokalMED kan få mulighed for at fastlægge møder i koordination hermed.
  • Årshjulet er vedtaget i Hoved-MED i september 2009 og senest justeret i december 2011. 

Se i øvrigt Hoved-MEDs forretningsorden.


Tilbagevendende temaer som årligt drøftes i Hoved-MED:

 

1. kvartal

  • MED-systemet
  • Status på MED-arbejdet, herunder MED-aftale, MED-organisation, forretningsorden, arbejdsgrupper, mv.
  • Arbejdsmiljø
  • Fysisk og psykisk arbejdsmiljø, herunder sikkerhed, APV, sundhed og sygdom.

 

2. kvartal

  • Personalepolitik
  • Evaluering af personalepolitikken og drøftelse af personalepolitiske emner, herunder seniorpolitik, stresspolitik, sociale kapitler mv.
  • Lønpolitik
  • Overordnet lønpolitik, lokal udmøntning og aktuelle lønstatistikker.


3. kvartal

  • Trivsel
  • Tendenser og indsats på baggrund af det seneste års trivselsmåling, lederevaluering, HR-regnskab mv.

 

4. kvartal

  • Kompetenceudvikling
  • Medarbejderudviklingssamtaler, introduktion af nye medarbejdere mv.
  • Virksomhedsstrategi
  • Indsatsområder og initiativer til udvikling af virksomheden og arbejdspladsen i det kommende år.